DANSK ERHVERV MENER AT DET ER EN GOD GRUND TIL, AT BENYTTE FACEBOOK
»Virksomhederne har indset, at sociale medier er kommet for at blive. De er umulige at komme uden om, når man taler kommunikation og forretning i dag,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau og tilføjer:
»De sociale medier har rigtig godt fat i danskerne, og vi bruger meget tid der. Hvis man skal prioritere sine annoncekroner og sine ressourcer i øvrigt, er det digitale en vigtig platform.
Jeg synes, at man ser virksomheder i mange forskellige brancher bruge sociale medier fornuftigt, men det er klart, at især der, hvor du har en direkte kunderelation, kan det være mere oplagt.«
Astrid Haug mener, at sociale medier kan noget, som traditionelle medier ikke formår.
»På sociale medier er der dialog, så du får mulighed for at komme tættere på din kunde frem for at have en avisannonce, hvor du ikke rigtig ved, hvordan de reagerer. På sociale medier kan du med det samme aflæse, hvordan folk reagerer på det, du smækker i hovedet på dem.«
Undersøgelsen viser, at 78 procent af virksomhederne, som er på sociale medier, har en profil på Facebook. 59 procent er på LinkedIn, og 19 procent er på Twitter og YouTube.
